Hvad er det egentlig du gør når du læser tanker?
Anskuet rationelt kan man sige at jeg benytter nogle teknikker der sætter mig i stand til at afkode den del af vores kommunikation der ikke er verbal; alle de små tegn og signaler vi ubevidst sender hinanden, når vi gerne vil have at et andet menneske skal forstå vores intentioner. Men teknik alene gør det selvfølgelig ikke, en lige så stor del af det at læse tanker har en mere intuitiv karakter. Som tankelæser skal man kunne give sig fuldt og helt hen til den andens tankeprocesser. Noget der kræver en gensidig forståelse der er hinsides den måde vi normalt kommunikerer på. Derfor er tankelæsning også kun muligt som en form for tovejs kommunikation. Hvis den ene part ikke samarbejder om at få læst sine tanker, så bliver der ingen tankelæsning. 

Kan tankelæsning misbruges?
Alting kan misbruges. Men da tankelæsning kun kan lade sig gøre hvis der er en gensidig enighed om at forsøge at forstå hinanden, kan jeg ikke se at det vil ske særligt ofte. 

Kan tankelæsning bruges til andet end underholdning? 
Ja, det kan til en vis grad benyttes til at blive bedre til at fornemme andre menneskers hensigter og behov. Alle situationer hvor almindelig verbal kommunikation kommer til kort, f.eks. i en forhandlingssituation med en potentiel kunde eller når man forsøger at hjælpe andre med at løse personlige problemer.

Hvorfor bruger du ikke tankelæsning terapeutisk?
Hvis man skal være terapeut, skal man have et mere end almindeligt behov for at hjælpe andre. Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe de mennesker der står mig nær, men når det drejer sig om tankelæsning, interesserer det mig mere at stå foran et publikum og underholde med det jeg kan. 

Er der nogen der er bedre til at få læst tanker end andre? 
Ja, der er stor forskel på hvor meget man tør åbne sig. Kvinder er som regel bedre til det end mænd, men ikke altid. 

Er det nogen gange du må give op, fordi det er umuligt at læse en tilskuers tanker? 
Det sker, men sjældnere og sjældnere. Efterhånden er jeg blevet god til at vælge de rigtige personer ud til mine eksperimenter. Men det er klart at jeg med nogle personer kan opnå mere utrolige ting end med andre. 

Har du nogensinde problemer med at få frivillige til at medvirke i dine eksperimenter?
Nej tværtimod, når de ser at jeg behandler alle med respekt og ikke kommer frem med noget der stiller dem i et dårligt lys, så synes de fleste faktisk det er sjovt at medvirke.

Når man ser dig optræde, slår det en at du må sætte de tilskuere du har på scenen i en bestemt tilstand for at opnå de utrolige ting du gør?
Det er rigtigt, det er en del af det: For at få de tilskuere jeg har på scenen til at komme med nogle ubevidste tilkendegivelser, der er stærke nok til at jeg kan aflæse dem, bliver jeg nødt til at sætte dem i en tilstand hvor deres selvbevidsthed træder i baggrunden, så deres bevidsthed som under hypnose  er delvist under min kontrol. Dog aldrig i så ekstrem grad som under hypnose, det er heldigvis ikke nødvendigt. Bare det at træde op på en scene skaber den rette tilstand hos de fleste. 

Benytter du den samme taktik når du optræder tæt på for en lille gruppe?
Nej, det er ikke nødvendigt. Når jeg er tæt på mit publikum, kan jeg have øjenkontakt med hver enkel tilskuer, derfor behøver den enkelte tilskuers ubevidste tilkendegivelser ikke at være så kraftige som på scenen. I den situation er jeg i stand til at aflæse endog meget små tegn. Men det forudsætter selvfølgelig at tilskuerne er trygge ved situationen og har lyst til at samarbejde med mig. Derfor forsøger jeg også altid at skabe en tryg og afslappet stemning, hvor publikum kan glemme sig selv og være 100% nærværende. 

Til sidst: Hvorfor har du valgt en så usædvanlig levevej? 
Det er en livsform der aldrig bliver kedelig eller forudsigelig. Der er aldrig to forestillinger der er helt ens, aldrig to tilskuere der reagerer helt på samme måde. Alt sammen noget der er med til at skabe en intensitet og et nærvær som man kun sjældent oplever i en almindelig dagligdag. Man bliver simpelthen afhængig af det!